Skip navigation

GODE ORD med på vejen…

Jørgen I. Jensen – anbefaling (tryk på link)
Rigshospitalet – anbefaling (tryk på link)

Regitze Marker har i vinteren 2013 lavet en række mindre filmindslag til brug for Garnisons Kirkes hjemmeside for at give brugeren et også filmisk indtryk af kirkens profil og virksomhed.
Præsentationsfilmene har omfattet en billedmæssig præsentation af kirken, dens menighed, personale og udbud, koncentreret om gudstjenester, kirkelige handlinger og kulturel aktivitet. Formen har grundlæggende været interviewets – med menighedsmedlemmer, konfirmander, organist, kormedlemmer og præster.

Regitze Marker har løst opgaven forbilledligt, var en god samarbejdspartner, ligesom hendes honorar blev anset for meget rimeligt. Hun har en grundig erfaring som producent, hvorfor de levende billeder bliver en levende præsentation af denne institution og dens virksomhed på mange planer. Det gælder gudstjenesten, handlingerne, undervisningen, udgivelserne – og ikke mindst musikken.
Regitze Marker har ikke blot talent for sit medium, men da hun også som teolog og ordineret til præst er velbevandret i det kirkelige miljø, er hun dygtig til at indfange kirkens rum og aktivitet, ligesom hun evner at komme i kontakt med de mennesker, hun skal tale med.

I det omfang de enkelte kirker har mod på at udvide kommunikationen med omverdenen i kraft af filmiske indslag på kirkens hjemmeside, er hun den rette.
Venlig hilsen
Claus Oldenburg
Sp. Garnisons Kirke, København

ANBEFALING
Hermed mine varmeste anbefalinger til Regitze Markers digitale formidlingsprojekt om troen i dansk kontekst. Der findes endnu kun begrænsede ressourcer om så væsentligt et område som danskernes tro, og det der findes, er alene historisk og tekstbasereret materialer, der er lagt op på http://www.mellemhimmelogord.dk
Regitze Marker har allerede i sine kortfilm om tro, eksistens, sorg og håb vist, at hun gennem interview-portrættet formår at formidle troens mange ansigter på en personlig, åben, fri og udogmatisk måde. Samtalerne er levende og umiddelbart forståelige, og interview-formen giver både umiddelbarhed og dybde, og er derfor oplysende både for den der ingen forkundskaber har, og for den der allerede har et kendskab.
Der er stort behov for digitale platforme, der udnytter mediet, og som ikke kun fungerer som en e-bog. Det er oplagt at det digitale rum kan imødekomme en nutidig didaktisk tilgang, hvor viden og erfaring skal oversættes og aktualiseres (transfer) for den der vil lære nyt. Akademiske discipliner som troens sprog og form (teologi og ritualer) egner sig til at blive formidlet gennem interviews og film, der kreativt og personligt arbejder med både formen og indholdet.
Livets store spørgsmål, som vi alle tumler med, er ikke tidligere formidlet i det digitale medie, selv om det er oplagt at vi her kan få stillet spørgsmål og høre åbne svar, der kan give os sprog til selv at arbejde med disse almene problemstillinger. Det handler ikke om spørgsmål og problemstillinger, som vi kan mestre, men det handler om sprogligt og visuelt at blive bemyndiget til selv at kunne og turde stille spørgsmål og prøve med egne svar. Interviewformen er ideel, da den levende og kropsligt sprogliggør det uudsagte.
Det handler om områder i livet, som vi alle konfronteres med: liv og død, godt og ondt, mening og meningsløshed. Mange af disse spørgsmål finder udtryk derhjemme i fx bønnen og måltidet, og i den religiøse praksis som fx dåb, vielse og begravelse.
Regitze Marker arbejder med denne formidling i en åben og inklusiv form, som vi eksistentielt og religiøst kan have stor glæde af både i Folkekirken, men – vil jeg mene – også i en langt bredere kontekst. Det er et tidssvarende undervisnings- og formidlingsprojekt, som fortjener at realiseres.
Vh Rasmus Nøjgaard
Sognepræst Sankt Jakobs Kirke

ANBEFALING
På given foranledning skal jeg hermed medgive Regitze Markers projekt med et site for troværdige samtaler ”Mellem himmel og ord” min bedste anbefaling med følgende begrundelse:

Kirken har i dag som en af sine vigtigste opgaver at kommunikere med det samfund, kirken er en stadig mindre selvfølgelighed i.
Kirken har en lang tradition for at tale på vegne af socialvæsen, sundhedsvæsen, skolevæsen og det i bredeste forstand politiske område. Den går ikke mere. Det er ikke troværdigt at tale på andres vegne. Kirken må som alle andre af samfundets institutioner tale for sig selv.
Opgaven består derfor i at tale tydeligt og om netop det, der er kirkens særlige viden, hvis den vil i dialog. Ellers er den slet ikke interessant som samtalepartner.

Projektet ”Mellem himmel og jord” er båret af såvel teologisk som formidlingsmæssig professionalitet.
Det er derved et kommunikationsværktøj, kirken vil være tjent med, hvis den vil have opmærksomhed i dagens kommunikationssamfund.

Jesper Stange, sognepræst i Vor Frue Kirke, Domkirken
København, den 4. december 2012

ANBEFALING
4. december 2012
Tidssvarende kommunikation er en af Folkekirkens centrale opgaver. Igennem flere år har nettet spillet en afgørende rolle, og både på landsplan og lokalt arbejdes der på at udvikle hjemmesider og fora, igennem hvilke Folkekirken kan nå sine medlemmer.

For langt de fleste af disse hjemmesider gælder dog, at de i vidt omfang koncentrerer sig om at oplyse om praktiske forhold, og at de dermed kun i begrænset omfang søger at etablere en samtale med mennesker, der befinder sig i periferien af kirken. Den meget store gruppe af Folkekirkens medlemmer, der ikke er fortrolige med det kirkelige sprog og som i deres tilgang til kristendommen er søgende, mangler således et netbaseret forum. Et forum for grænsegængere hvor der bliver diskuteret tro, så kulturkristne får lyst til at tale med.

På den baggrund vil jeg på det varmeste anbefale Regitze Markers projekt ”Mellem himmel og ord” (MHO). Projektet henvender sig netop til grænsegængere, og er åben og afsøgende i sin tilgang til den kristne tro. Her er det ikke tørre oplysninger eller aktivitetskalendere, der er det bærende, men derimod en levende samtale, der formidler tro og kristendom i et nutidigt perspektiv.

I forlængelse af sit hjemmesideprojekt arbejder Regitze Marker ligeledes med det billedbårne medie i form af touch skærme, der kan stilles op i kirker. På touch skærmene finder man filmede samtaler med kirkens andre brugere og præster. Regitze Marker arbejder således med projektet MHO på at skabe et levende møde mellem kirke og menighed. Det sker med en indsigt i det indhold der søges formidlet og den tekniske kompetence der er nødvendig for at kunne gennemføre et sådant projekt.

Christiane Gammeltoft-Hansen
Sognepræst ved Lindevang Kirke og
underviser på Pastoralseminariet i København

Artikel af Trine Kiil Johansen / Præsteforeningens Blad d.30.sept.2013:
Formidleren af det nutidige, levende sprog
Når Regitze Markers ord i særlig grad rammer plet i maven, når man taler med hende , så er det måske fordi hun så klart forstår betydningen af at koble ordenes rytme og billedsproget sammen til en formfuldendt helhed, som gør hendes pointer levende og tydelige.
Tag med en ikke-teolog til en samtale hos teolog og dokumentarist Regitze Marker om folkekirken og ordene i den og om den:
Filmen som talerør 
Måske er det fordi, hun er vant til at arbejde med film. Eller måske er hendes billedsproglige talent grunden til at hun bruger filmen som udtryksform. Hvordan det end hænger sammen, så er det i særklasse virkningsfuldt.
Regitze Marker laver små film til kirkerne. Temaet kan være alt mellem himmel og ord, der på den ene eller anden måde relaterer til det kirkelige liv. Præster, forfattere, organister, journalister, forfattere, biskopper, patienter, billedkunstnere, skuespillere og sangere er nogle af de folk, der deler deres tanker med os i Regitze Markers film. Med ganske få stikord indbyder hun sin samtaleperson til at tale og fanger og fastholder præcis det øjeblik, hvor vedkommende rækker helt ind i sig selv for at finde de rigtige ord.
Når mennesker taler, gestikulerer, overvejer, så sker der noget i deres ansigter, som har stor betydning for ordenes vægtning, og som gør, at vi får lyst til at høre mere. Det fænomen griber Regitze Marker i sine film, der handler om de store livsbegreber som teologien og kirken har sprog for. De samme begreber, der følger os alle hver eneste dag.
Eventfri zone 
Og netop dagligdagen og ’de alment eksistentielle nærværende spørgsmål’ optager Regitze Marker. ”Mit eget udgangspunkt var, at jeg efter endte studierne på teologi orienterede mig på kirkernes hjemmesider, og fandt de fleste var mere informative end inspirerende og jeg savnede dialogen mellem menighed og kirken. Kirken kan godt få en monologisk klang”, fortæller hun. ”Jeg har taget udgangspunkt i min sekulære vennekreds og i nogle af de store spørgsmål, jeg møder hos dem. Jeg ser mig selv som teolog og repræsentant for mine kammerater og så stiller jeg udadtil nogle af de spørgsmål, som mange af dem, der ikke er kirkevante, stiller for at sætte samtalen i gang.
”Præsterne har qua uddannelse og erfaring med mennesker et rigt sprog omkring de spørgsmål. Med fortællingen som omdrejningspunktet”, siger Regitze Marker. ”Og vi skal have modet til at tale op. I stedet for i en iver for at få folk i “butikken”, at ville underholde har kirken et helt særligt fortrin i det vi har en tradition og i særlig grad en god øvelse i at italesætte de eksistentielle spørgsmål, og sådan give sprog til det at holde under vor eksistens, i stedet for at underholde. Det gør underholdningsindustrien så meget bedre. Det er ikke nødvendigt” fortsætter hun og understreger, at hun ikke et sekund er i tvivl om, at kirken vil og kan leve på sine egne præmisser: ” Folk skal nok komme og melder sig ikke ud, hvis vi melder klart ud. Vi har sproget og musikken og bygningen – som er vel den sidste bygning i gadebilledet, der ikke larmende rækker ud efter folks penge og opmærksomhed. Kirken står solidt!” fastslår Regitze Marker. ”Kirken skal tro på sit eget projekt. Der findes et enormt engagement ude i kirkerne.
Vi har ikke brug for eventfabrikken. Kirken skal ikke være bange for at være forankringsparat. Vi lever i en tid, hvor man nærmest er bange for gentagelsen. Det er det skingre og spektakulære, der oftest skiller sig ud. Alting skal gå meget hurtigt og til enhver tid fremad. Men gentagelsen fortæller os jo netop, hvor vi står i livet. Gentagelsen er noget, der bygger en op fordi man kan se sin egen udvikling i den. Det er jo det, vi kan. Netop at blive ved med at se muligheder i de samme historier”, siger Regitze Marker. Samtidig forklarer hun, at hendes projekt ikke handler om at opnå fyldte kirker. Men døren skal være åben, for der er stadig en masse uvidenhed uden for den. Og på samme tid en stor åbenhed og en modtagelighed”, påpeger hun. ”Vi har stadig et levn af nogle generationer, for hvem kirke og religion var tabu. Men vi kan godt sætte kristendommen ind i en virkelighedsforståelse. Vi behøver ikke være intellektuelle for at kunne forstå kristendommen. Jeg mener, at vores funktion som kirke bliver mere og mere nødvendig, når det er så tydeligt hvordan CBS (business-)-sproget har trængt helt ind i det private “hellige” rum hos den enkelte. Sproget former i den grad vores menneskesyn og med mine små samtalefilm håber jeg at kunne bidrage med et, for helt egen del stort ønske om en menneskeligt og genkendeligt alternativ samtaleform hertil.
Vi behøver ikke at have anden agenda end at være til for dem, der har brug for det. Vi har et fælles sprog, som vi hver især har adgang til”.

Udefra betragtet 
Og her indskyder Deres udsendte formidler en lille bemærkning. For sproget kan bruges på så uendelig mange måder, og nogle gange er forskellene indlysende. Ved gennemsyn af Regitze Markers fængende film, kan man notere sig, at når præster taler, så henter de ofte inspiration til at udtrykke deres tanker hos andre store tænkere og forfattere. Citaterne flyder i en lind strøm. Mens de, der ikke er teologisk funderede, finder deres eksempler i de daglige billeder. Som når en ung journalist fx skal beskrive, hvorfor hun ikke kan bruge sproget for den videnskabelige verden til at beskrive sin kristne tro: Det er ligesom hvis man spiller Trivial Pursuit og lander på et ostebrikspørgsmål og så siger, at man gerne vil bygge tre huse og et hotel. Det kan man ikke, for det er jo ikke det samme spil. Præmissen er forkert”. En helt utrolig fin analogi.
”Der er noget helligt i ethvert menneske”, mener Regitze Marker. ”Jeg elsker at vi får lov til at tage de store ord i munden og at vi gør det med så stor ydmyghed. Jeg betragter mig selv som teologisk håndværker, med det levende sprog som mit værktøj”, slutter hun.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: